takykardi

Takykardi kan optræde som en normal adaptation til visse belastninger, fx fysisk aktivitet, nervøsitet og smerter samt ved febersygdomme, stofskiftesygdomme og blodmangel hos i øvrigt hjerteraske personer. Hos personer med hjertesygdom kan takykardi være en del af eller hovedårsag til sygdommen.

Takykardi kan ofte mærkes som hjertebanken og kan være ledsaget af træthed og åndenød. De fleste mennesker kan mærke, når de har takykardi. For at afgøre hvilken type takykardi, der er tale om, skal der optages et EKG.

Takykardier kan inddeles på flere måder:

• Efter årsager: Normale, fysiologiske takykardier og takykardi ved anden sygdom hos hjerteraske personer eller ikke-fysiologiske, unormale takykardier som led i hjertesygdom
• Efter varighed: Anfaldsvise (paroksystisk) eller vedvarende (permanent) takykardi.
• Efter takykardiens udgangspunkt i hjertet – supraventrikulært eller ventrikulært
• Efter hjertets tilstand – som takykardi hos personer uden hjertesygdom eller takykardi hos personer med en hjertelidelse.

Den normale hjerterytme styres fra sinusknuden øverst i højre forkammer, og hastigheden reguleres af det autonome nervesystem.

Supraventrikulære arytmier udspringer fra forkamrene eller er afhængige af forkamrene. Når hjertefrekvensen er over 100 hjerteslag per minut, betegnes det supraventrikulær takykardi (SVT).

Atrieflimren og atrieflagren er begge supraventrikulære arytmier. Paroxystisk atrieflimren og -flagren optræder ofte med hurtig hjertefrekvens. Permanent atrieflimren og -flagren behandles med frekvensregulerende medicin, og behandlingsmålet er en hjertefrekvens omkring 60-80 slag per minut.

Paroksysmale supraventrikulære takykardier (SVT) er fælles betegnelse for de tre former:

• AV-nodal-re-entry-takykardi (AVNRT). AVNRT udspringer fra AV-knuden og kan ofte afbrydes ved vagusstimulation, fx fremkaldelse af kløgningsrefleks.
• Atrioventrikulær re-entry-takykardi (AVRT, WPW-takykardi). Denne skyldes dannelse af en impulscirkel gennem en ekstra ledningsgren uden om nodalknuden. Kan ofte afbrydes med vagusstimulation.
• Ektopiosk atrial takykardi (EAT). AET udspringer fra muskelceller i forkamrene. Optræder ofte so kortvarige anfald hos i øvrigt raske personer.

Normalt er de regelmæssige og ufarlige, og arytmierne kan fjernes ved kateterablation.

Takykardianfald, der begynder i hovedkamrene, er som regel forårsaget af hjertesygdom eller skade, men fejl i kroppens salt- og syrebalance, forgiftninger, behandlinger med visse lægemidler og arvelig disposition kan også være ansvarlig. VT er en akut behandlingskrævende tilstand og kræver grundig medicinsk udredning.

Ved de mest almindelige supraventrikulære takykardier slår hjertet regelmæssigt: AV-nodal-reentry-takykardi (AVNRT) og atrioventrikulær re-entry-takykardi (AVRT, også kaldet WPW). Ved atrial takykardi, hvor alle forkammerets slag overledes til hjertekamrene, er pulsen hurtig og regelmæssig, men ofte standses nogle af impulserne i AV-knuden, og da kan pulsen blive lavere og uregelmæssig.

Overledet atrieflimren giver altid uregelmæssig puls.

Det ellers raske hjerte kan tåle meget hurtig takykardi uden at give symptomer på hjertesvigt, som udtalt åndenød eller svimmelhed på grund af blodtryksfald. Den maksimale opnåelige hjertefrekvens falder med årene, men hos unge er den ofte over 200 slag per minut. Hvis hjertefrekvensen stiger meget over 200 slag per minut under et takykardianfald, kan der optræde svimmelhed og eventuelt bevidsthedstab.

Vedvarende takykardi over cirka 120 slag per minut kan over tid føre til hjertesvigt selv i raske hjerter. Dette kaldes takykardiomyopati. Sådan hjertesvigt går gerne i sig selv, når pulsen falder, og hjertet dermed kan hvile, men dette kan tage uger, nogle gange måneder.

Et hjerte, der allerede er svækket, tåler dårligt takykardi. Hvis hjertet har reduceret pumpekraft eller der er fejl i hjerteklappernes funktion, bliver personen hurtigt træt, får åndenød og eventuelt blodtryksfald og farligere arytmier. Hvis sygdom i kranspulsårerne begrænser blodforsyningen til hjertemusklen, kan takykardi desuden udløse iltmangel i hjertemusklen og myokardieinfarkt.

De potentielt farlige takykardier er:

• Ventrikulær takykardi (de fleste)
• Alle takykardier hos personer med andre hjertesygdomme
• Atrieflimren og -flagren på grund af faren for en løsnet blodprop (embolus), som bl.a. kan give blodprop i hjernen. Derfor anbefales behandling med blodfortyndende medicin til de mest udsatte.

• hjerterytmeforstyrrelser
• sinustakykardi
• supraventrikulær takykardi
• ventrikulær takykardi