Sinustakykardi er en hurtig, oftest regelmæssig hjerterytme, som udgår fra sinusknuden i højre forkammer. Sinustakykardi er et helt normalt og hensigtsmæssigt fænomen. En sygelig sinustarkykardi kaldes sinusarytmi.
Den normale hjerterytme starter i sinusknuden øverst i højre forkammer. Cellerne her er pacemakerceller, hvilket vil sige, at de spontant danner impulser, der breder sig ud i forkamrene og hjertets ledningssystem. Dette resulterer i sammentrækning af hjertets muskulatur. Der er rigelig nerveforsyning omkring sinusknuden. Den primære nerve i det parasympatiske nervesystem, vagusnerven, sænker hjertefrekvensen, mens det sympatiske nervesystem øger hjertefrekvensen.
Sinustakykardi optræder ved:
- fysisk anstrengelse
- psykisk stress
- smerter
- feber
- højt stofskifte
- hjertesvigt
- blødning og lavt blodtryk
- vejrtrækningsproblemer og iltmangel
- rusmidler, for eksempel kokain, methamfetamin og MDMA (Ecstasy)
- bivirkning af medicin
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.