Ablation er en fjernelse eller destruktion af væv. Ablationsbehandling er en kateterbaseret behandling af hjerterytmeforstyrrelser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer af latin ablatio 'bortførelse'
Ablation er en fjernelse eller destruktion af væv. Ablationsbehandling er en kateterbaseret behandling af hjerterytmeforstyrrelser.
Et kateter føres gennem blodårene til hjertet, hvor spidsen placeres mod det væv som ønskes destrueret. Herefter opvarmes spidsen af kateteret med radiofrekvensenergi og det underliggende væv koaguleres (radiofrekvens-ablation). Metoden anvendes til behandling af hjerterytmeforstyrrelser, især atrieflimren, atrieflagren og andre typer takykardi. En anden ablationsteknik anvender ekstrem nedfrysning af kateterspidsen med flydende kvælstof (cryo-ablation).
Ablationsbehandling er under hastig udvikling og anvendes inden for forskellige medicinske områder, eksempelvis til behandling af levermetastaser og åreknuder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.