Barcelona. Casa Milà med luftkanaler på taget, Antoni Gaudi.
Af .
Mennesketårn i centrum af Barcelona.
Af .
Park Güell.
Af .
Le Pedrea.
Af .
Barcelona. Ved Ramblaen, byens centrale gågade.
Af .
La Sagrada Familia.
Af .

Barcelona er Spaniens næststørste by og hovedstad i den selvstyrende region Catalonien i Spaniens nordøstlige hjørne. Byen har 1.731.649 indb. (2025) og metropolområdet med 5.797.356 indb. (2023) indtager tredjepladsen over de tættestbefolkede byområder i EU.

Barcelonas betydning for det moderne Spanien kan næppe overvurderes, da den på både det økonomiske, det politiske, det kulturelle og det historiske plan er en af ​​landets vigtigste byer.

Det er et af Spaniens vigtigste økonomiske centre pga. områdets industri og havnen, som er en af ​​de vigtigste i Middelhavet, hvilket gør byen til et center for international handel ind og ud af Spanien. I tilgift til dette har Barcelona udviklet sig til et kraftcenter for teknologisk innovation, og den er også hjemsted for en lang række internationale messer. Sidst men ikke mindst er Barcelona i løbet af 3-4 årtier blevet til en af en verdens vigtigste turistdestinationer for storbyferier.

Som hovedstad i Catalonien er Barcelona det politiske centrum for de catalanske institutioner og som sådan vigtig for catalansk identitet, sprog og kultur. Barcelona indtager derfor også en central plads i debatten om Spaniens territoriale indretning, og siden 2011 har byen været den vigtigste scene for den catalanske uafhængighedsbevægelse, især omkring den ulovlige folkeafstemning i 2017 og den efterfølgende politiske krise.

Byen nyder enorm international prestige takket være dens arkitektur, kunst, litteratur og design. Personligheder som Antoni Gaudí, Joan Miró og Pablo Picasso (som tilbragte en betydelig del af sin kunstneriske ungdom i Barcelona) og forfattere som Eduardo Mendoza og Manuel Vázquez Montalbán har bidraget til at projicere dens image verden over. I det hele tager er Barcelona en af ​​de mest globalt anerkendte spanske byer. De Olympiske Lege i Barcelona i 1992 markerede byens forvandling og konsoliderede dens ry som en moderne, åben og innovativ by.

Samlet set udgør Barcelona både en af ​​Spaniens vigtigste dynamoer – på grund af sin økonomiske, kulturelle og internationale dynamik – og en af ​​landets største politiske udfordringer, da den er epicentret for spændingerne omkring national identitet, decentralisering og fremtiden for forholdet mellem Catalonien og resten af den spanske stat. Byen har derfor en indflydelse, der går langt ud over Cataloniens grænser og påvirker hele Spanien.

Bybilledet

Columbussøjlen. På Plaza de la Paz står det 60 meter høje Columbusmonument, der blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1888. Monumentet erindrer, at Christoffer Columbus blev modtaget i Barcelona efter sin opdagelse af Amerika. Columbus peger mod sit hjemland, Italien, og ikke som forventet mod det amerikanske kontinent.

Barcelona. Agbar-tårnet af Jean Nouvel.
Af .

Strukturen i den indre by bærer præg af flere historiske perioder. Den ovale form i den ældste bys centrale del afspejler den romerske murs placering, hvoraf dele kan ses i Vía Layetana. I den middelalderlige bykerne kaldet Barri Gòtic (det gotiske kvarter) ligger katedralen La Seu (1298-1448), som er et af den spanske gotiks fineste bygningsværker; blandt mange andre kirker er den ligeledes gotiske Santa María del Mar fra 1300-t.

Den gamle middelalderby og den efterfølgende udvidelse fra 1400-t. var oprindelig afgrænset af to mure, hvoraf den ældste var fra 1200-t., men begge blev fjernet i 1850erne og gav plads for udvidelse af byen på sletten mod nord. Dette skete efter byplanen Plan Cerdà fra 1860, der gav Barcelona sin karakteristiske symmetriske rektangulære struktur, Eixample, i midten af den moderne by. Det berømte hovedstrøg Las Ramblas blev grundlagt på en del af det område, som middelaldermurens nedlæggelse frigjorde.

Det var især i disse udvidelser af byområdet fra 1800-tallet at Antoni Gaudí virkede. Her opførte han flere huse i en personligt præget jugendstil, fx Casa Milà (1905-10) og Casa Batlló (1905-07) og desuden den i 1882 påbegyndte, men endnu ikke fuldførte kirke, Sagrada Família . Güellparken blev ligeledes planlagt af Antoni Gaudí, og her findes et museum for ham i det hus, han boede i.

I byen ligger en række betydningsfulde museer for bl.a. arkæologi, catalansk kunst, især middelalderlig og moderne spansk kunst og desuden monografiske museer for billedkunstnerne Joan Miró (opført af arkitekten J.L. Sert), Antonio Tàpies og Pablo Picasso. Ved havnen ligger byens middelalderskibsværft, der nu rummer et maritimt museum. Byen rummer desuden bl.a. to universiteter (1430 og 1968), det catalanske centralbibliotek, et kunstakademi og et konservatorium.

I en ring omkring Eixample findes en række landsbyer, hvis oprindelige form kan ses. I forstæderne længere ude ligger store boligområder, polígonos, med høje boligblokke af almennyttige boliger hovedsageligt bygget i 1960'erne, dog ofte i langt mindre velplanlagte og uregelmæssige byområder end udvidelserne fra 1800-t.

I Barcelonas vestlige del ligger store, veludstyrede sportsfaciliteter inkl. Nou Camp, FC Barcelonas hjemmebane. Stadionet, der blev opført i 1957 og udbygget flere gange siden, er med sine 120.000 pladser Europas største. Kapaciteten overstiger lige netop fodboldklubbens medlemstal.

Demografi

Barcelona afspejler mangfoldigheden i det moderne Spanien. Omtrent halvdelen af indbyggerne er immigranter fra andre dele af Spanien eller deres efterkommere; i alt er 18,5% af indb. født i andre regioner af Spanien (2016). Under Franco blev industrialiseringen af Barcelona-området favoriseret, og det store behov for arbejdskraft førte til fremvækst af hele kvarterer i forstæderne til industriarbejderne og en stærkt øget befolkningstæthed i de fattigste dele i bymidten.

Samtidig er Barcelona en af de spanske byer med størst indvandring fra andre lande. 22% af befolkningen er af udenlandsk oprindelse (2022), hvilket både handler om byens behov for billig arbejdskraft, og at den samtidig er mål for en kosmopolitisk, veluddannet immigration. Listen over de 5 største indvandrergrupper illustrerer dette: Italien, Pakistan, Kina, Frankrig og Colombia.

Klima og geografi

Barcelona ligger på en slette ned mod Middelhavet og afgrænses mod vest og nordvest af bjergkæden Serra de Collserola med bjerget Tibidabo (512 m) og mod syd af det oprindeligt befæstede bjerg Montjuic (185 m) nær kysten.

Barcelona har et varmt middelhavsklima med milde vintre og varme somre, mens de mest regnfulde årstider er efterår og forår. Klimateknisk karakterises klimaet som en overgangsform mellem middelhavsklima og fugtigt subtropisk klima, som det også findes i det andre dele af det nordvestlige middelhavsområde (f.eks. i Marseille).

Erhverv og politik

Barcelona har været stærkt påvirket af den globale, økonomiske krise i 1970'erne, der har medført omstrukturering af industrien og udvikling af servicesektoren. Den mere avancerede del af servicesektoren (finansiel service, forsikring og forretningsservice) udgør en forholdsvis stor del af den samlede beskæftigelse ... Læs mere om Barcelona (Erhverv og politik).

Historie

De første spor af menneskelig beboelse er fra ca. 2000 f.Kr. Fra 500-t. f.Kr. var Barcelona en karthaginiensisk koloni. Før romaniseringen af Spanien var Barcelona beboet af iberer, ligurer og keltere ... Læs videre om Barcelonas historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig