Faktaboks

Niels Thomsen

Niels Jørgen Thomsen

Født
21. april 1930, Frederiksberg, Danmark
Død
30. december 2011
Historiker Niels Thomsen fotograferet i 1999.
Niels Thomsen
Af /Ritzau Scanpix.

Niels Thomsen var en dansk historiker, der i perioden 1973-2000 var professor ved Københavns Universitet. Thomsens foretrukne studieområde var Danmarks politiske og økonomiske historie i nyere tid.

Thomsens væsentligste indsats blev i udforskningen af de mange danske dagblade og deres centrale placering i lokalsamfundenes liv og udvikling. Her må fremhæves hans disputats Dagbladskonkurrencen 1870-1970, 1-2 (1972), trebindsværket De Danske Aviser 1634-1989 (1988-1991, s.m. mag. art. Jette D. Søllinge) samt hans store indsats i årene 1963 til -91 som en af de drivende kræfter i udgivelsen af Pressens årbog. Han deltog endvidere i udrednings-arbejder om mediernes fremtid, hvor dagpressen i stigende grad kom under pres fra de elektroniske medier.

Nævnes bør også værket Hovedstrømninger 1870-1914: idélandskabet under dansk kultur, politik og hverdagsliv (1998, s.m. Birgit Nüchel Thomsen).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig