Marienlyst Slot

Da den første bebyggelse på slottets grund fandt sted, var hele nordkysten kantet med en kystbrink, der hævede sig over en flad, uopdyrket strandeng med en smal sti. I 1419 blev der grundlagt et gråbrødrekloster i Helsingør, og det fik også noget jord uden for byen, blandt andet en lund, der efter Reformationen overgik til kongen og blev først avlsgård og så kongeligt lysthus. Mens Frederik 2. i 1570'erne var i gang med en nyopførelse af Kronborg Slot, valgte han nemlig dette sted til en slotshave til afslapning, jagtøvelser, badstueophold mm. Haven, der tog sit navn fra den gamle lund og blev kaldt Lundehave, blev anlagt på italiensk vis med udnyttelse af kystens højdeforskelle, og den blev også forsynet med et hus i italiensk stil: En tre fag bred og tre etager høj belvedere med åbne loggiaer for de to nederste etager, placeret med bagsiden op ad kystbrinkens stejle skrænt. Husets farveholdning med røde mure brudt af hvide bånd var dog snarere nederlandsk. I husets øverste etage var der et kongeværelse, hvorfra der var der en storslået udsigt over Øresund, ovenikøbet med en indlagt målestok i form af en række små, teglhængte huse, Lappen, som kongen havde fået borgere fra byen til at bygge nogenlunde samtidig med, at han anlagde sin have.

Lundehave stod færdig i 1588, samme år som dets bygherre, Frederik 2., døde. Blandt hans efterfølgere var især Christian 4. og Christian 5. glade for stedet. Under Frederik 5. blev lysthuset først, i 1751, solgt; og så, i 1760, købt tilbage til kronen. Tilbagekøbet hang måske sammen med, at hele kyststrækningen på dette tidspunkt var hærget af sandflugt, og at Lundehaves ejer 1758-60, Frederik 5.s tro overhofmarskal A.G. Moltke, havde blik for, at denne ejendom kunne bruges som udgangspunkt for et samfundsnyttigt eksperiment med jordforbedring. For det tilfælde, at eksperimentet gik galt, blev ejendommen dog udadtil ved med at stå i Moltkes navn. Så var det bare ham, der havde moret sig i sin "Glædeshave".

Ved Frederik 5.s død i 1766 kom det for en dag, at huset i Helsingør tilhørte kronen. Efter forgæves at have været forsøgt frasolgt, blev det overdraget til enkedronning Juliane Marie, der kaldte det op efter sig selv, men som i 1777 gav det videre til kronprins Frederik (6.). Han lod i årene omkring sit bryllup i 1790 slottets midteretage modernisere med antikiserende ornamenter ved hofdekoratør J.C. Lillie, ligesom hele arealet bag Marienlyst blev lagt ud som en landskabshave ved gartner J.L. Mansa. Allerede i 1796 blev slottet dog tjenestebolig og efter beboerens enkes død i 1847 hjem for invaliderede soldater. I 1851 blev slottet erhvervet af Helsingør Kommune og gjort til kur- og badeanstalt med forskellige forlystelser i haven, såsom på et tidspunkt en cykelbane. Efter kur- og badeanstaltens lukning blev slottet i 1900-tallets første årti indrettet til privatboliger for velhavende lejere.

I 1918 blev Marienlyst fredet, og i 1919-21 fik haven ved havearkitekt G.N. Brandt en form, der trak tråde tilbage til det nyklassicistiske anlæg. Fra 1930’erne fik Helsingør Kommunes Museer ansvaret for Marienlyst, og der tilkom originale møbler og en fin malerisamling. Huset blev i øvrigt brugt til udstillinger, indtil et angreb af ægte hussvamp i 2008 satte en midlertidig stopper for dets brug. Siden 2012 er bygningen blevet varetaget af en privat forening, Marienlyst Slots Venner, der udover at forestå en omfattende renovering har arbejdet for en fremtidig anvendelse af stedet til formidling af havekunst. Slottet blev atter åbnet for offentligheden den 17. maj 2026.