Meldrøjer på rug. Der kendes eksempler på meldrøjerepidemier, bl.a. under hungerperioder i middelalderen, hvor beboerne i landsbyer, hvis marker var inficerede, blev forgiftet. Den sidste danske epidemi var i 1892.
Meldrøjer på rug
Af .

Meldrøjer er en svampesygdom hos korn og græsser forårsaget af Claviceps purpurea. På frøets plads udvikles et hornformet, mørkt legeme, sklerotie eller meldrøjer, som er svampens hvilelegeme. Meldrøjer kan blive op til omkring 3-4 cm.

Giftig for mennesker og dyr

Meldrøjer indeholder stoffer, der er meget giftige for mennesker og dyr (se secalealkaloider), bl.a. ved at forårsage ergotisme (eller hellig ild), der giver fra kildrende fornemmelser ("kriblesyge") til følelsesløshed og koldbrand i lemmer, samt hjerneskader, alt afhængigt af især den indtagne mængde.

Hvilke kornarter og græsser angribes?

Af kornarterne angribes især rug, mens angreb i de øvrige kornarter er relativt sjældne i Danmark. Både dyrkede og vilde græsser som fx rajgræs og rapgræsser kan angribes.

Smitten sker under blomstringen. Når bestøvningen er sket, lukker blomsten sig, og svampen kan ikke længere trænge ind i blomsten. Rug som fremmedbestøver er derfor mest modtagelig. Angreb ses især i år med køligt og fugtigt vejr under blomstringen, hvor blomsterne holder sig længe åbne og derfor er modtagelige.

Forædlerne har forædlet rugsorter, der er mindre modtagelige for angreb end tidligere dyrkede sorter.

Bekæmpelse af meldrøjer

Der er ingen effektive kemiske bekæmpelsesmetoder, men sund udsæd uden sklerotier reducerer angrebene. Smitstoffet, dvs. sklerotierne, kan kun overleve ca. 1 år i nedpløjet tilstand i jorden, så pløjning og sædskifte har effekt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig