Courier er inden for typografi en skrivemaskineskrift designet af den amerikanske ingeniør Howard Kettler (1919-99) for IBM i 1955. Alle karakterer (bogstaver, tal mv.) i skriften optager samme bredde i en linje.
Skriften blev designet til brug på IBM's kuglehovedskrivemaskine og senere blev den medtaget i de fonte, som Apple Computers printer LaserWriter i 1985 blev forsynet med (fra 1990 også inkluderet i Windows styresystemet).
I desktop publishing-æraen fik den også den funktion, at når et dokument ikke kunne udskrives korrekt med PostScript-sidebeskrivelsessproget, blev den valgte skrift erstattet med fonten Courier.
I dag findes der adskillige fonte på markedet, som er designet ud fra dette forhold, og som kaldes for monospatierede skrifter eller fonte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.