Stereofoni, (af stereo- og afledn. af gr. phone 'stemme'), lydgengivelse over to kanaler, hvorved gengivelsen bibringes retningsinformation og rumvirkning og dermed virker mere naturtro. Princippet bygger på, at vore to ører i almindelighed modtager to lidt forskellige lydsignaler, som hjernen derefter omsætter til et rumligt indtryk. Under indspilning anvendes to eller flere mikrofoner, og signalerne herfra blandes i en mixerpult til to slutsignaler, der gengives over hver sin højttaler. I mange popmusikindspilninger indspilles hvert musikinstrument for sig vha. én mikrofon, og i mixningen placeres instrumentet et sted mellem venstre og højre højttaler. Denne såkaldte lagkageteknik giver ikke en ægte rumlig stereovirkning, men et bredt lydbillede uden dybde udspændt mellem de to højttalere. Se også optageteknik.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
HPV
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.