Det officielle sprog i Rusland er russisk, der er modersmål for ca. 135 mio. russere (2021) og ca. 7,5 mio. af anden etnisk oprindelse. Derudover tales der over 100 sprog. Mange af disse sprog skrives som russisk med det kyrilliske alfabet bortset fra bl.a. polsk, tysk, armensk, georgisk, estisk, lettisk og litauisk, der har deres kerneområde uden for Rusland. 32 nationale grupper, bl.a. tjetjenere, nordossetere, tatarer og jakuter, har selvstyre inden for eget område, hvor det lokale sprog i nogen grad anvendes som undervisningssprog. Russerne udgør befolkningsflertallet i næsten alle regioner, og kendskabet til russisk er udbredt. Russisksprogede skoler findes overalt, og russisk er enerådende på højere uddannelsestrin samt i statsadministrationen og militæret.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
HPV
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.