Langelinie i København. Lørdag den 5. juni 2011 havde København besøg af seks krydstogtskibe på samme tid med i alt ca. 26.000 passagerer.

.

Et krydstogt er en længere og oftest luksusbetonet turistrejse med skib, der undervejs anløber forskellige destinationer.

Faktaboks

Også kendt som

cruise

Krydstogtgæsterne tilbringer én dag, evt. nogle få dage, i de havnebyer, der anløbes, og herfra arrangeres kortere og længere udflugter til diverse lokale attraktioner.

Siden 1980'erne er krydstogter blevet stadig mere populære og prismæssigt overkommelige. Dermed appellerer krydstogtindustrien til et langt bredere publikum end tidligere.

Mest populære krydstogtmål

Blandt de mest besøgte krydstogtmål er Middelhavet og Det Caribiske Hav samt i Nordeuropa Norges vestkyst og Østersøen, hvor København er blevet et af Nordeuropas mest populære anløbshavne.

Krydstogtsskibe er oftest enorme passagerskibe; de har som regel swimmingpools og andre motionsfaciliteter, spillehaller, biografer, frisør- og skønhedssaloner, legeområder til børn samt flere restauranter og barer.

Største skibe

Krydstogtskibene bliver større og større; verdens største krydstogtskibe er "Icon of the Seas", der blev søsat i 2024 og har plads til 7.600 gæster og 2.350 besætningsmedlemmer på 20 dæk, og søsterskibet "Star of the Seas", der foretog sin jomfrurejse i august 2025 og ligeledes har plads til maks. 7.600 gæster.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig