arbejdsulykke

Arbejdsulykker er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, som har til formål at yde erstatning og godtgørelse til personer, der kommer til skade i forbindelse med deres arbejde. Arbejdsskader er et samlebegreb, som omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. I loven defineres en arbejdsulykke som en fysisk eller psykisk skade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. I modsætning hertil er erhvervssygdom en sygdom, som helt eller delvist skyldes påvirkninger på arbejdet gennem kortere eller længere tid.

Det kan være vanskeligt at trække en skarp grænse mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme, men eksempelvis er en rygskade opstået ved et fald på en byggeplads en ulykke, mens en rygskade, opstået ved tungt løftearbejde i en længere årrække en erhvervssygdom. Arbejdsulykker anmeldes normalt af skadelidtes arbejdsgiver, mens erhvervssygdomme i de fleste tilfælde anmeldes af læge eller speciallæge.

Arbejdsulykker, som medfører mindst en dags fravær, registreres af Arbejdstilsynet, som bruger oplysningerne i det forebyggende arbejde og årligt offentliggør en detaljerer ulykkesstatistik. I mange år har antallet af arbejdsulykker ligget på omkring 42.000, men har i en periode været betydeligt højere på grund af mange anmeldelser relateret til sygdom med covid-19.

Fraregnes covid-19 tilfældene, blev der i 2022 anmeldt 46.473 ulykker til Arbejdstilsynet, hvilket er en stigning på ca. 5 procent i forhold til 2021. Der blev i 2022 anmeldt 43 dødsulykker. Det er det højeste antal i 14 år.

De brancher der har flest ulykker i forhold til antal beskæftigede er: vand, kloak og affald, politi, beredskab og fængsler, døgninstitutioner og hjemmepleje, slagterier, transport af gods, samt bygge- og anlægsbrancherne. Den klart hyppigste skadestype er forstuvninger, forstrækninger og ledskred, der i 2022 udgjorde 41 pct. af skaderne. Der er i de senere år sket en relativt stor stigning i skadetyper relateret til akut psykisk overbelastning, f.eks. efter trusler om vold på arbejdet.

I et forsøg på at reducere antallet af ulykker har regeringen og arbejdsmarkedets parter vedtaget en handlingsplan mod arbejdsulykker. Planen er en udmøntning af trepartsaftalen fra 2020 om den danske arbejdsmiljøindsats, som opstiller en række måltal for reduktionen af arbejdsulykker frem mod 2030. Der er i handlingsplanen særligt fokus på de alvorligste ulykker og dødsulykker og der indgår en rækker kampagner og formidlingsaktiviteter. Derudover kombiner planen en særlig forebyggende indsats i de brancher der har flest dødsulykker med etableringen af en ekspertgruppe, der skal analysere årsagerne til dødsulykkerne.

Forebyggelse af arbejdsulykker har traditionel fokuseret på personlige værnemidler som sikkerhedssko eller beskyttelsesbriller, tekniske løsninger i form af f.eks. nødstop på maskiner eller sikkerhedsafskærmning, samt organisatoriske tiltag i form af instruktion og oplæring. Dertil kommer kampagner rettet mod den enkeltes adfærd og arbejdsmåde. Alle disse forebyggende tiltag er vigtige og kan have en effekt, men man er i de senere år blevet mere opmærksom på betydningen af virksomhedernes sikkerhedskultur eller sikkerhedsklima.

• ulykkesforsikring
• arbejdsmedicin
• arbejdsskader
• erhvervssygdomme