kattefamilien

Kattefamilien (Felidae) er en del af rovdyrordenen (Carnivora). Kattene hører til underordenen Feliformia, hvor man også finder bl.a. civettefamilien, mangusterne, hyænerne og linsangerne. Linsangerne er kattenes nærmeste nulevende slægtninge.

Opfattelsen af kattenes systematik har ændret sig meget over tid. Nu om dage inddeles familien i to underfamilier og otte udviklingslinjer (se figur). I underfamilien Pantherinae finder man tigeren, løven, jaguaren, leoparden, sneleoparden og træleoparderne. Alle andre kattearter tilhører underfamilien Felinae.

Den nuværende forståelse af kattenes systematik har resulteret i flere bemærkelsesværdige afsløringer. Eksempelvis er puma, jaguarundi og gepard hinandens nærmeste slægtninge; afrikansk og asiatisk guldkat er ikke søsterarter, men tilhører hver sin linje; karakalen (tidligere kaldt for ørkenlos) har ikke noget med losserne at gøre, men er nærmere beslægtet med afrikansk guldkat og serval, mens tiger og sneleopard er søsterarter.

Kattefamilien rummer 40 vilde kattearter samt tamkatten. Det gør familien til den næstmest artsrige inden for rovdyrordenen, kun overgået af mårdyrene (familien Mustelidae).

Nedenfor følger en komplet liste over arterne med danske navne ifølge Dansk Pattedyrnavnegruppe. Hver arts videnskabelige og engelske navn samt vægt er også vist.

Tamkatten (Felis catus) nedstammer fra den afroasiatiske vildkat (Felis lybica). Den blev domesticeret i Nærøsten og Egypten.

De største kattearter er omkring 100 gange tungere end de mindste arter. Den største af alle katte er den sibirske tiger, der i naturen kan veje op til ca. 300 kg og måle 3,3 meter fra snude- til halespids. Den største hunkat er til gengæld hunløven (op til 192 kg), der bliver større end huntigeren (op til 167 kg). I den modsatte ende af skalaen finder man rustplettet kat (1,1-1,6 kg), sortfodet kat (1-2,5 kg), rødhovedet kat (1,5-2,5 kg) og kodkod (1,3-3 kg). Hos de fleste kattearter er hannerne større end hunnerne, typisk 5-10 %; hos losserne kan hannerne dog blive 25-30 % større end hunnerne, og hele 80 % hos rødlos. Hos margayen og den rødhovede kat er kønnene nogenlunde lige store.

De har et rundt hoved med et forholdsvis fladt ansigt, lange knurhår, store øjne, en aflang og slank kropsbygning samt muskuløse ben, især bagbenene. De fleste katte har mellemstore ører. Ørerne er særligt store hos serval, sandkat og sumpkat, mens andre arter har relativt små og runde ører, i særdeleshed jaguarundien. Mange katte har en lang hale, der fungerer som balanceorgan under jagt og klatring. En del arter har dog kortere hale, især losserne.

Katte er meget atletiske dyr med stor styrke, smidighed, fart og springkraft. Med en topfart på over 100 km/t er geparden det hurtigste af alle landdyr. Sneleopard og puma kan springe op til 12 meter langt, formodentlig længere end noget andet dyr. En puma kan springe 5 meter højt, og den langt mindre karakal kan springe tre meter højt for at slå en flyvende fugl ud af luften. Katte har en uhyre fleksibel rygrad, hvilket er en af forklaringerne på deres velkendte evne til altid at lande på alle fire.

Kattefamilien er vidt udbredt i Nord- og Sydamerika, Afrika, Europa og Asien. Der findes 16 kattearter i Asien, 11 i Sydamerika og 10 i Afrika. De nordligst forekommende arter er eurasisk og nordamerikansk los, som er de eneste katte, der rigtig har formået at tilpasse sig tajgaskovene og tundraen. De sydligst forekommende arter er colocolo, småplettet kat og puma, der findes i Patagonien på sydspidsen af Sydamerika. Pumaen har den største nord-syd-udbredelse; den findes fra det sydvestlige Canada til Patagonien. Den allerstørste udbredelse har dog leoparden, der findes i størstedelen af Afrika (med undtagelse af Sahara) samt i Asien helt til Java og Amur-regionen i Russisk Fjernøsten.

De højestlevende kattearter er: sneleopard (6.000 meter over havet), puma (5.800 meter over havet), leopard (5.700 meter over havet), manul (5.600 meter over havet), eurasisk los (5.500 meter over havet), andeskat (5.180 meter over havet) og colocolo (5.000 meter over havet).

Overordnet set udnytter kattene stort set alle naturtyper inden for deres udbredelsesområde, inklusive skov, savanne, prærie, steppe, vådområder, ørken, bjerge over trægrænsen og tundra. Når det kommer til valg af levested, er mange kattearter generalister; det gælder i særlig høj grad leopard og puma, mens andre er mere specialiserede.

Syv arter findes næste udelukkende i tropeskov: marmorkat, borneokat, asiatisk guldkat, træleoparderne, rødhovedet kat og margay. Sumpkat er især knyttet til vådområder, mens sneleopard og andeskat er tilpasset klippefyldte bjergsider. Sandkat er den eneste katteart, der primært lever i ørken, men sortfodet kat, manul og flere andre arter findes også i ørkenlignende landskaber. I sandkattens leveområder kan temperaturen svinge fra 58 °C i Sahara til -25 °C i den nordligste del af dens udbredelsesområde. Sibirsk tiger og nordamerikansk los udsættes for vintertemperaturer koldere end -30 °C.

Af alle medlemmerne i rovdyrordenen er kattene de mest kødædende. De lever udelukkende af byttedyr og kræver en langt højere andel af protein i deres føde end noget andet større pattedyr. Tamkatte kræver for eksempel en kost, der indeholder mindst 12 % protein, mens hunde kan trives på en kost med blot 4 % protein. På grund af deres rent animalske kost har katte typisk et kort og simpelt fordøjelsessystem.

Katte er opportunistiske jægere, der kan udnytte en lang række byttedyr. Eksempelvis har man registreret 92 arter af byttedyr for leoparder syd for Sahara, 85 arter for jaguaren og 60 arter for pumaen. Sidstnævnte kan tage byttedyr, der i størrelse varierer fra hjorte på 200 kg til jordegern på 500 gram.

De allerstørste katte, løve og tiger, er specialiseret i at jage store hovdyr. De nedlægger regelmæssigt hovdyr, der vejer halvdelen af deres egen kropsvægt eller mere. Ved at jage i flok kan løver nedlægge byttedyr, der er adskillige gange tungere end dem selv. Hyppige byttedyr for løver omfatter zebra, gnu og diverse andre antiloper, afrikansk bøffel, vortesvin og giraf. Tigre jager ofte hjorte, gaurokser og vildsvin.

Selv om puma, leopard og sneleopard kan nedlægge byttedyr, der er lige så store som dem selv, består størstedelen af deres føde af mindre byttedyr på 2–45 kg. Geparden jager især små og mellemstore antiloper som thomsongazelle, springbuk og impala. Koalitioner af hangeparder kan i samarbejde nedlægge byttedyr så store som gnu, stor kudu, oryx og unge giraffer. Eurasisk los jager mest mindre til mellemstore hovdyr som rådyr, rensdyr, moskushjort og gemse og kan nedlægge byttedyr 3-4 gange sin egen størrelse. De andre tre arter af losser tager især mindre byttedyr som harer og kaniner. Nordamerikansk los lever næsten udelukkende af sneskoharer.

Mindre kattearter har typisk en mere alsidig kost, der ud over pattedyr kan omfatte fugle, krybdyr, padder og insekter. Generelt jager de små katte især byttedyr, der vejer under ét kilo, og mange mindre kattearter har en kost domineret af gnavere. Det gælder fx vildkattene, servalen (80-90 % af føden), sandkatten, den kinesiske bjergkat og colocoloen. Manulen lever især af gnavere og pikaer.

Fiskekatten og rødhovedet kat har den mest usædvanlige kost blandt katte. De lever i høj grad af fisk og andre vandlevende dyr, fx frøer. De svømmer og dykker også regelmæssigt under jagten.

De fleste kattearter er hovedsagelig skumrings- og nataktive, men der er undtagelser. Jaguarundien er udelukkende dagaktiv. Geparden er dagaktiv i områder med løver og plettede hyæner, som kan finde på at stjæle dens byttedyr, men i områder, hvor der ikke er andre store rovdyr, kan geparden også jage om natten. Leoparder i savanneområder er fortrinsvist nataktive, men i regnskov kan de være dagaktive. Træleoparder, sumpkatte og fiskekatte er tilsyneladende aktive både dag og nat, og det samme kan gælde jaguaren, der i Pantanal-vådområdet i Brasilien ofte observeres jage kapivarer og kaimaner i dagtimerne.

Langt de fleste kattearter lever alene. Undtagelser er hunner med deres unger samt i parringstiden, hvor hunner og hanner kan gøre hinanden selskab i kortere periode. Katte har generelt store territorier, som de afmærker med duftsignaler. Ofte vil hanner kun være territoriale over for andre hanner og hunner over for andre hunner, så hannernes og hunnernes territorier kan overlappe. Hannerne har typisk større territorier end hunnerne, og hannernes territorier kan derfor overlappe med flere hunners.

Geparden adskiller sig fra dette mønster. Her kan hannerne danne koalitioner på 2-5 individer, mens hunnerne lever alene og har et meget større leveområde end hannerne. Hunnerne er ikke territoriale og kan fredeligt dele leveområde med mange andre hunner. Den mest sociale af kattene er løven, der lever i store flokke af både hanner og hunner. De største løvesamfund findes i Østafrika; i Serengeti Nationalparken har man set flokke på op til 37 individer. I den modsatte ende af skalaen ligger de tørre områder i det sydvestlige Afrika; i Kalahari-ørkenen er den gennemsnitlige flokstørrelse på blot 2,2 individer.

Hunkatte i løbetid kan tiltrække hanner med både duftmarkeringer og vokaliseringer. Når en han har fundet en hun i brunst, kan han følge efter hende, nogle gange i flere dage, mens han forsøger at nærme sig og parre sig med hende. Hvis de kender hinanden i forvejen, kan forspillet være kortvarigt, men når det drejer sig om individer, der ikke har mødt hinanden før, kan de indledende interaktioner være aggressive og potentielt dødelige. Det er ikke usædvanligt blandt katte, at hunner parrer sig med flere hanner, og at søskende i samme kuld kan have flere fædre.

Drægtigheden varer fra 53 dage hos rødhovedet kat til op til 119 dage hos løven. Større arter har typisk længere drægtighed end mindre arter. Hos de fleste kattearter ligger den normale kuldstørrelse på 2-3 killinger. Arter i slægten Leopardus, især ozelot og margay, får ofte kun én unge ad gangen. Slægten Felis får derimod ofte store kuld på 3-4 killinger eller flere. Sandkat og vildkatte kan ind imellem få helt op til 8 killinger i et kuld. Geparden får exceptionelt store kuld på op til 9 killinger; den normale kuldstørrelse ligger dog på 3-5 killinger.

De nyfødte killinger er små, hjælpeløse og har lukkede øjne ved fødslen. Hunner, der giver die, har brug for 2,5-3 gange så stort energiindtag som hunner uden unger. I killingernes første tid, efterlader hunnen dem i et skjul, når hun tager ud for at fouragere. Efter 3-4 måneder begynder de at følges rundt med hunnen. Hun lærer dem at jage og ikke mindst aflive et byttedyr. Hos katte etablerer unge hunner ofte deres eget territorium op ad og måske delvis overlappende med morens territorium. Det har man bl.a. observeret hos puma, tiger, leopard og sortfodet kat. Unge hanner spreder sig derimod længere væk.

Den floklevende løve er et særligt tilfælde. Når en hun skal føde, forlader hun flokken og finder et passende skjul. Her gemmer hun ungerne de første 4-6 uger, hvorefter de introduceres i flokken. I flokken passes killingerne af hele kollektivet og dier frit hos alle hunner med mælk. Typisk bliver hunnerne i den familie, de er vokset op i, mens hannerne spreder sig.

De højeste levetider, man har registreret blandt vilde katte, er 29 år i naturen (løve) og 32 år i fangenskab (rødlos).

Man har gjort adskillige fund af to vilde kattearter i Danmark: eurasisk los og europæisk vildkat. Lossen anslås at have levet i Danmark for ca. 10.800-5.000 år siden, mens vildkatten formentlig fandtes her for ca. 10.800-2.000 år siden.

• rovdyr
• tamkat