Ved aspirationscytologi stikkes en tynd nål med en diameter fra 0,5 mm til 0,9 mm ind i en tumor eller anden forandring, og cellerne suges ud, hvorefter prøvematerialet smøres ud på en glasplade (smear), så materialet kan undersøges lysmikroskopisk.
Den udsugede (aspirerede) væske kan også opkoncentreres, hvorved prøvematerialet klumper sig sammen (koagulere). Materialet kan dernæst støbes ind i en paraffinblok, og der kan skæres tynde snit, som kan overføres til en glasplade (objektglas) og mikroskoperes. Fordelen ved at lave denne celleblok er, at prøvematerialet kan bruges til immunhistokemisk undersøgelse, som er vanskelig at foretage på konventionelle celleprøveudstrygninger.
Prøvetagning fra overfladiske knuder i for eksempel brystet, skjoldbruskkirtlen eller lymfeknuder på halsen udføres ofte ved, at man bruger hænderne til at føle sig frem til knuden, hvorpå prøven kan tages. Ved mammografisk og/eller ultralydpåviste forandringer i brystet tages prøven stereotaktisk eller ultralydvejledt, hvilket vil sige, at man har brugt billedteknologi til at fastlægge tumorens placering på forhånd. Forandringer i dybereliggende organer suges (aspireres) som oftest ud på baggrund af røntgenbilleder, ultralyd eller CT.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.