pneumokokvaccine

I de konjugerede vacciner har man koblet (konjugeret) bakteriernes ydre kapslers sukkermolekyler (polysakkariderne) til en variant af det afgiftede difteri-toxoid kaldet CRM197 (som ligner det afgiftede toxoid der er i difterivaccinen), som medfører et bedre eller kraftigt og langvarigt immunrespons, fordi de stimulerer til dannelsen af såkaldte T-huskeceller, også hos børn, så ved de konjugerede pneumokokvacciner er det ikke nødvendigt at revaccinere (booster vaccinationer) og der anbefales derfor ikke revaccinationer. De gode immununologiske egenskaber ved proteiner kan så at sige overføres til sukkergrupper ved at koble de to sammen. Det er et generelt fænomen som også udnyttes i fx meningokokvacciner.

Polysakkaridvaccinerne består kun af bakteriernes ydre kapsels sukkermolekyler (sakkarider), og immunresponset herpå aftager over tid, hvorfor der anbefales revaccination hvert 6. år. Rene polysakkaridvacciner virker hos voksne, men ikke hos børn, der må anvendes de konjugerede vacciner.

Ingen vacciner beskytter imod alle serotyper af pneumokokker.

• De konjugerede vacciner Prevenar-13® (PCV13), den 15-valente Vaxneuvance® , Prevenar-20 (PCV20) (tidligere kaldet Apexxnar) og Capvaxive (PCV21) beskytter mod henholdsvis 13 serotyper (type 1, 3, 4, 5, 6A, 6B, 7F, 9V, 14, 18C, 19A, 19F og 23F), 15, 20 og 21 serotyper
• Polysakkaridvaccinen Pneumovax-23 (PPV23), beskytter voksne mod 23 serotyper.

Flere forhold kan spille ind ved valg af pneumokokvaccine: fx pris, klausuleret tilskud, behovet for revaccination, og hvor bredt vaccinen dækker.

Risikoen for alvorlig pneumokoksygdom er størst hos børn under 2 år og ældre. Risikoen stiger med alderen og ved en række sygdomme, hvorfor nogle grupper kan have gavn af pneumokokvaccination.

For de alvorlige invasive pneumokoksygdomme (IPS) hos danske personer på 65 år og ældre (2024) skyldtes:

• 54 % af IPS-tilfælde de 20 pneumokoktyper, der indgår i Prevenar-20
• 80 % af IPS-tilfælde de 21 pneumokoktyper, der indgår i Capvaxive
• 64 % af IPS-tilfælde de 23 pneumokoktyper, der indgår i Pneumovax

Børnevaccinationsprogrammet og pneumokokvacciner

Børn tilbydes pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram, ved hhv. 3, 5 og 12 månedersalderen. Fra den 1. november 2025 ændredes pneumokokvaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Den tidligere 13-valente konjugerede pneumokokvaccine Prevenar-13® blev gradvist erstattet af den 15-valente vaccine Vaxneuvance®. Vaxneuvance® dækker de samme 13 serotyper som Prevenar13^® plus beskyttelse mod serotyperne 22F og 33F, som også kan give anledning til alvorlig pneumokoksygdom fx lungebetændelse og invasiv pneumokoksygdom (IPS), som er en samlebetegnelse for meningitis og blodforgiftning.

Udover i børnevaccinationsprogrammet kan pneumokokvaccination foreslås til personer i øget og særligt øget risiko for IPS.

Personer ≥ 18 år, der ikke tidligere er pneumokokvaccineret, kan fx foreslås vaccination med enten Prevenar-20 (20 typer, tidligere Apexxnar), Capvaxive (21 typer) eller Pneumovax (23 typer). Vaccineres der med de konjugerede Prevenar-20 (20 typer) eller Capvaxive (21 typer), er der hverken anbefaling om opfølgende revaccinationer eller efterfølgende vaccination med Pneumovax.

Personer ≥ 18 år, der tidligere er vaccineret med Pneumovax (ren polysakkaridvaccine typer), kan enten revaccineres igen med Pneumovax-23 eller vaccineres med en konjugeret vaccine type fx Prevenar-20. Revaccination med Pneumovax kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons, i så fald vurderes behovet af lægen for revaccination tidligere end 6 år siden seneste dosis.

Mikrobiologerne Louis Pasteur i Paris og George M. Stenberg i USA fandt begge uafhængigt af hinanden pneumokokbakterien i 1881, men gav bakterien forskellige navne. Louis Pasteur kaldte bakterien Microbe septicemique de salive, fordi han observerede, at spyt fra en lungesyg dreng kunne inficere kaniner (blodforgiftning), hvis drengens spyt blev sprøjtet ind i kaninerne. George M. Stenberg sprøjtede sit eget spyt under en lungebetændelse ind i nogle kaniner og observerede også, at kaninerne blev inficerede og syge, han kaldte bakterien Micrococcus pasteuri i respekt for sin berømte kollega Louis Pasteur.

I 1974 besluttede man dog at kalde bakterierne Streptococcus pneumoniae, fordi de voksede i kæder (streptos på græsk) og er runde som bær (kokkos på græsk).

I 1890 kunne man behandle og forebygge pneumokokinfektioner med antiserum fra immune kaniner. Samtidig fandt man ud af, at der var ret mange forskellige serotyper af pneumokokker, idet serum fra en kanin ikke kunne behandle alle pneumokoktyper, men krævede antiserum fra en anden immun kanin osv.

Dr. Fritz Kauffmann (1899-1978) fra Robert Koch Instituttet i Berlin var eksperten i pneumokokker og hjalp Statens Serum Institut i København med at typebestemme pneumokokker med kaninantisera. De mange forskellige typer besværliggjorde vaccineudviklingen, og man udvalgte de 100 vigtigste og hyppigste ved pneumokoksygdom, men endte i 1983 på 23 af de på det tidspunkt og til de undersøgte patientgrupper allervigtigste sukkerkapseltyper til den 23-valente vaccine Pneumovax-23 med en beskyttende effektivitet af voksne på ca. 70 %.

De forbedrede socioøkonomiske forhold og hygiejne, sammen med Pneumovax-23 og antibiotika (sulfonamid fra ca. 1935 og penicillin fra ca. 1943) beskyttede befolkningen i Danmark bedre mod de tidligere så frygtede pneumokokinfektioner med tidligere 700 tilfælde per 100.000 personer og en dødelighed på 25-40 %.