Mark med afblomstrede opiumsvalmuer.
Af .

Opiumvalmue er en stærkt variabel, enårig plante i valmuefamilien, formentlig hjemmehørende i dele af Middelhavsregionen og Vestasien.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Papaver somniferum

Den har en opret, op til 150 cm høj stængel med stærkt blåduggede blade. Kronbladene er hvide eller violette, støvbærerne talrige. Kapslerne er ægformede til sfæriske, 1-1,5 cm lange.

Den har fra gammel tid været dyrket i det meste af Mellem- og Sydeuropa samt i Sydøstasien sien til medicinske formål og som narkotikum.

Ved indsnit i kapslen siver den hvidlige mælkesaft ud. Når den er størknet, høstes den som råopium (se opium og opiumsalkaloider). Kapslerne indeholder talrige, små frø, der høstes som birkes til drys på brød og til udvinding af fed olie. Former med fyldte blomster dyrkes som haveplanter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig