Ved nogle nyresygdomme skades glomeruli, og de kan ikke længere filtrere og rense lige så meget blodplasma. Glomeruli kan da heller ikke forhindre, at plasmaproteiner som albumin kommer ud i urinen (proteinuri).
Generelle hjerte- og karsygdomme, højt blodtryk, diabetes, autoimmune sygdomme og forgiftninger er tilstande, der skader glomeruli og nyrens filtrationsfunktion. Dette betyder reduceret GFR og proteinuri. Dermed bliver en mindre mængde blodplasma renset for kreatinin og andre affaldsstoffer. Kreatinin-clearance falder, og koncentrationen af kreatinin i blodplasma stiger. Det sker, fordi dannelsen af kreatinin er uændret, men udskillelsen (GFR) er faldet. I praksis måles koncentrationen af plasmakreatinin og bruges som en indikation på, hvordan nyrerne fungerer. En høj plasmakreatinin indikerer en lav nyrefunkition.
Den aktive transport af kreatinin fra blod til urin er dog som regel intakt. Hos personer med alvorligt nedsat nyrefunktion kan kreatinin-clearance blive meget større end den faktiske GFR. Hos dem er bidraget fra filtrationen lille, mens bidraget fra den aktive transport bliver større.
Nyresygdom klassificeres efter, hvor meget GFR er reduceret, men også efter graden af proteinuri og eventuelt blod i urinen. Blod i urinen kan dog også komme fra andre steder i urinvejene end glomeruli. For eksempel fra blæren eller urinrøret.
Kreatinin-clearance er én af flere clearance-tests, der bruges til at vurdere, om nyren er svækket af sygdom eller skade. Fortolkning af kreatinin-clearance kræver viden om, hvordan nyrerne fungerer, og hvordan kreatinin opstår i kroppen og udskilles i urinen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.