Kreatinin-clearance er et mål for, hvor godt nyrerne renser blodet. Kreatinin er et affaldsstof fra skeletmusklerne. Blodet transporterer kreatinin væk fra musklerne, og nyrerne fjerner kreatinin fra blodet. Clearance af kreatinin betyder fjernelse af kreatinin fra blodet.

Kreatinin-clearance svarer til den volumen blodplasma, som nyrerne renser fuldstændigt for kreatinin pr. tidsenhed. Raske voksne har en kreatinin-clearance i området 60–180 milliliter pr. minut (ml/min). Kreatinin-clearance afhænger blandt andet af køn, alder og vægt. En kreatinin-clearance på 130 ml/min betyder, at alt kreatinin i 130 ml blodplasma udskilles i urinen hvert minut. Hvis der tages flere målinger på samme person lige efter hinanden, vil resultatet variere med op til 20 procent.

Filtration i nyrerne

Kreatinin-clearance er et mål for nyrefunktionen. Kreatinin er et nedbrydningsprodukt fra kreatin i skeletmusklerne. Kreatinin går over i blodet og udskilles derefter i nyrerne.

I nyren filtreres dagligt 180 liter vand fra blodbanen over i nefronerne (til højre). Nefronet er den minste enhed i nyren, hvor urinen færdigdannes. Små blodkar (kapillærer) danner glomeruli. Her filtreres blodet og der dannes præurin. Præurinen indeholder kreatinin og andre små molekyler fra blodplasma. Præurinen løber ned gennem tubulus (gule rør). Stoffer, som kroppen behøver, reabsorberes fra tubuli tilbage til blodet, mens affaldsstoffer som kreatinin udskilles tubulært (sekretion). Den færdige urin indeholder både filtreret og secerneret kreatinin.

Kreatinin clearance
Licens: CC BY NC SA 3.0

Nyrerne renser blodet for kreatinin ved passiv filtration i bundter af tynde blodkar (kapillærer) kaldet glomeruli. Kreatinin går fra blodet over i nyrernes kanalsystem (tubuli), hvor urinen dannes. Derudover transporteres en lille del af kreatinin aktivt fra blodet til urinen henover tubulusvæggen.

Hver dag filtreres omkring 180 liter blodplasma henover væggene i glomeruli og ud i nyretubuli. Når plasmavandet filtreres henover væggene i glomeruli, følger alt kreatinin med over til præurinen, mens blodceller og store molekyler, fx proteiner, stoppes af væggene.

Nyretubuli reabsorberer salt, vand og andre stoffer, som kroppen har brug for, og fører dette tilbage til blodet (tubulær reabsorption). Nyretubuli udskiller også aktivt stoffer fra blodet til urinen (tubulær sekretion). Dette gælder især affaldsstoffer som urinsyre, i nogen grad kreatinin og mange lægemidler. På denne måde omdanner nyretubuli det glomerulære filtrat eller præurinen til et meget mindre volumen urin, som tømmes ud i nyrebækkenet.

Udskillelse af kreatinin

Kreatinin er et nedbrydningsprodukt fra skeletmusklerne. Næsten alt kreatinin, der dannes i skeletmusklerne, fjernes med samme hastighed i nyrerne. Mængden af kreatinin i blodet er derfor ret konstant.

Urinen indeholder alt det filtrerede kreatinin og lidt ekstra kreatinin, som nyren transporterer aktivt over til urinen. Den aktive transport af kreatinin er lille i forhold til den filtrerede mængde. Mængden af kreatinin i urinen bestemmes derfor hovedsageligt af glomerulær filtration.

Kreatinin-clearance og glomerulær filtrationsrate

Glomerulus, hvor blodet filtreres i nyren. Blodet kommer ind i glomerulus gennem den tilførenden (afferente) arteriole. Væggen i kapillærnøglen danner et filter, som gør at blodceller og andre store molekyler bliver i karbanen. Vand og små molekyler som salt, glukose og kreatinin går over filteret og danner præurinen.

Af /BioRender.

Glomerulær filtrationsrate (GFR) er det volumen blodplasma, som glomeruli filtrerer pr. tidsenhed. Det er omtrent 180 liter i døgnet. GFR måles oftest i milliliter pr. minut. En normal GFR er ca. 125 ml/min. GFR er en grundlæggende nyrefunktion, men den er ikke let at måle.

Kreatinin-clearance giver et mål for GFR, men det er ikke det samme som GFR. Kreatinin-clearance viser, hvor mange milliliter blodplasma, der er renset for kreatinin pr. minut. GFR er et mål for, hvor mange milliliter blodplasma, der filtreres pr. minut. Da noget kreatinin også fjernes aktivt udenom den glomerulære filtration, er kreatinin-clearance lidt højere end GFR.

Kreatinin-clearance ved nyresygdom

Ved nogle nyresygdomme skades glomeruli, og de kan ikke længere filtrere og rense lige så meget blodplasma. Glomeruli kan da heller ikke forhindre, at plasmaproteiner som albumin kommer ud i urinen (proteinuri).

Generelle hjerte- og karsygdomme, højt blodtryk, diabetes, autoimmune sygdomme og forgiftninger er tilstande, der skader glomeruli og nyrens filtrationsfunktion. Dette betyder reduceret GFR og proteinuri. Dermed bliver en mindre mængde blodplasma renset for kreatinin og andre affaldsstoffer. Kreatinin-clearance falder, og koncentrationen af kreatinin i blodplasma stiger. Det sker, fordi dannelsen af kreatinin er uændret, men udskillelsen (GFR) er faldet. I praksis måles koncentrationen af plasmakreatinin og bruges som en indikation på, hvordan nyrerne fungerer. En høj plasmakreatinin indikerer en lav nyrefunkition.

Den aktive transport af kreatinin fra blod til urin er dog som regel intakt. Hos personer med alvorligt nedsat nyrefunktion kan kreatinin-clearance blive meget større end den faktiske GFR. Hos dem er bidraget fra filtrationen lille, mens bidraget fra den aktive transport bliver større.

Nyresygdom klassificeres efter, hvor meget GFR er reduceret, men også efter graden af proteinuri og eventuelt blod i urinen. Blod i urinen kan dog også komme fra andre steder i urinvejene end glomeruli. For eksempel fra blæren eller urinrøret.

Kreatinin-clearance er én af flere clearance-tests, der bruges til at vurdere, om nyren er svækket af sygdom eller skade. Fortolkning af kreatinin-clearance kræver viden om, hvordan nyrerne fungerer, og hvordan kreatinin opstår i kroppen og udskilles i urinen.

Præcis måling af kreatinin-clearance

Den generelle formel for kreatinin-clearance fra blodplasma til urin er:

Kreatinin-clearance = (U × V)/P

U og P er koncentrationen af kreatinin i urin og blodplasma. Kreatinin-koncentrationen måles i mikromol pr. liter blodplasma (μmol/l). V er urinstrøm og måles i milliliter pr. minut.

Urinkoncentrationen af kreatinin er meget større end i blodplasma. Enheden for koncentration falder bort i divisionen. Enheden for kreatinin-clearance bliver derfor den samme som for urinstrømmen (ml/min) og den samme som for GFR.

Den mest præcise måling af kreatinin-clearance kræver, at man samler al urin i løbet af et døgn, og at der tages en blodprøve midtvejs i døgnet. Denne metode bruges sjældent, da den er meget omstændelig.

MDRD-formlen

Kreatinin-clearance kan mere enkelt estimeres fra koncentrationen af kreatinin i blodserum (serum-kreatinin). At kreatinin måles i blodserum og ikke blodplasma er kun af praktiske årsager. Koncentrationen er stort set den samme. Estimeringen foretages ved hjælp af MDRD-formlen:

\[175 \cdot \text{serumkreatinin}^{ – 1,154} \cdot \text{alder(år)}^{ – 0,203}\]

Ofte bruges køn også som variabel, så der ganges med 0,742 for kvinder. Korrelationskoefficienten mellem estimeret og målt kreatinin-clearance ved hjælp af urinopsamling var 83 procent (korrelationskoefficient = 0,83) i en population på 249 personer i aldersspændet 18–92 år.

Fejlkilder

Den primære fejlkilde ved direkte måling af kreatinin-clearance er unøjagtig urinopsamling. Generelle fejlkilder, både ved direkte måling og estimering, er indtagelse af stoffer, der ændrer mængden af kreatinin i blodet i måleperioden.

Kød, kreatintilskud og lægemidler, der konkurrerer med kreatinin om aktiv transport fra blod til urin, for eksempel trimethoprim og cimetidin, øger mængden af kreatinin i blodet. Kød er skeletmuskler fra dyr og indeholder samme type kreatinin som i menneskers muskler. Trimethoprim er et antibakterielt middel, der bruges mod infektioner i urinvejene. Cimetidin er et lægemiddel, der reducerer syreproduktionen i mavesækken og bruges mod sure opstød og mavesår.

Muskelmassens indflydelse på kreatinin i blodet

Kreatinin tilføres blodstrømmen med en ret konstant hastighed bestemt af størrelsen på muskelmassen. Lige så meget kreatinin fjernes fra blodstrømmen i nyrerne. Mængden af kreatinin i blodet stiger og falder derfor i samme retning som muskelmassen og i modsat retning af GFR.

Dette betyder, at personer, der har både lav muskelmasse og samtidig nyresygdom eller nyreskade, kan have normale mængder kreatinin i blodet. Hos dem er GFR lav, mens kreatinin-clearance estimeret med MDMR-formlen kan være normal. Omvendt er det for raske personer med stor muskelmasse og mere kreatinin i blodet end normalt: Hos dem er GFR normal, mens estimeret kreatinin-clearance er lavere end referenceområdet.

Muskelmassen vil ikke påvirke kreatinin-clearance målt direkte med urinopsamling ((U × V)/P). Her vil svingningerne af kreatinin i blodplasma (P) balanceres af svingningerne af kreatinin i urinen (U). Hvis P stiger, vil også U stige, fordi den normale mængde blodplasma, der filtreres i glomeruli, indeholder mere kreatinin.

Nyresvigt

Hvis GFR er meget lav, er der lidt kreatinin, der fjernes ved filtration sammenlignet med det, der fjernes aktivt fra nyretubuli til urinen. Da bliver begge metoder til måling af kreatinin-clearance for unøjagtige. Det samme gælder, hvis GFR falder hurtigt i løbet af timer eller få dage. Da har personen akut nyresvigt. Årsagen kan være forgiftninger, store blødninger, alvorlige infektioner, hjertesvigt eller lungesvigt.

Ved mistanke om akut nyresvigt kan man i stedet følge med på urinproduktionen og ændringen i koncentrationen af kreatinin i blodplasma fra den ene dag til den anden: Hvis mængden af kreatinin i blodet stiger, ved man, at GFR falder. Hvis nyrerne producerer mindre end en halv liter urin i døgnet, ved man, at GFR er alvorligt reduceret. Da har personen alvorlig nyresvigt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig