Natalia Gontjarova, 1881-1962, russisk maler; uddannet 1901-09 i Moskva. Her mødte hun sin livsledsager, maleren Mikhail Larionov. Natalia Sergejevna Gontjarova gik omkring 1910 fra en postimpressionistisk malemåde over til en mere ekspressiv fauvistisk inspireret opfattelse. I 1914 udførte hun for Diaghilev dekorationer til Rimskij-Korsakovs Guldhanen, hvori hun forenede russiske folkekunstmotiver med en moderne, kraftig kolorit. Ved 1. Verdenskrigs udbrud forlod hun Rusland og arbejdede i Schweiz og Frankrig sammen med Diaghilev og Stravinsky på dekorationer til balletten Les Noces (opført 1923). Larionov og Gontjarova levede indtil deres død i Paris, hvor de blev gift i 1955. Hun arbejdede for flere teatre og malede til det sidste, især opstillinger og blomsterbilleder.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
HPV
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.